Rimelig indebrændt

Kan du ikke finde vej? Spørg mig og jeg skal gøre mit bedste for, at du kommer frem til din destination. Skal du over gaden og søger mindsket risiko for, at blive reduceret til vejgrød? Spørg mig endelig. Eller har du måske et enkelt spørgsmål, som du tror jeg kan svare dig på? Fyr endelig løs.
Det jeg prøver at sige er, at jeg faktisk er en ret venlig person, og jeg hjælper med glæde andre mennesker, hvis jeg har tid og overskud til det. Jeg er dog kun et menneske hvilket naturligvis betyder, at jeg ikke kan smile hele tiden, da der er visse ting der bare ikke er nogen grund til, at smile af.
Her kommer en række eksempler:

1) Der bør ikke være parkeringspladser specielt til handicappede. Er du forhindret i, at komme hurtigt frem af den ene eller anden årsag(hvis årsagen til din situation er grundet manglende omtanke eller intelligens, så er der ingen trøst at hente her kammerat), så er der stor sandsynlighed for, at du ikke har et arbejde. Du har derfor tidsrummet hvor andre er på arbejde til, at få gjort dine indkøb i.  På denne måde slipper os andre arbejdshunde for, at komme det senere hjem. Vi er i forvejen forsinket nok grundet dsb og movia, så assistance modtages med kyshånd.

2) Der bør ikke være specielle siddepladser i bussen til gangbesværede. Alle kan have brug for, at sidde ned i bussen. Er du SÅ gangbesværet, at du knap kan stå på dine ben, så har du med stor sandsynlighed ikke noget job, eller også har du et job som ikke kræver, at du skal rejse land og rige rundt. Du har derfor højst sandsynligt ovenstående tidsrum til, at få gjort dine dagligdags ting i. Er du alligevel steget ombord og er jeg ikke helt ødelagt af arbejde, så fat mod. Jeg er ingen djævel, så naturligvis får du min plads tilbudt. Det bør bare ikke tages som en selvfølge.

3) Er du så langsom, at du bruger lang tid på, at komme fra A til B, så bør du gå i god tid, så du ikke forsinker den offentlige traffik. Er du nået én alder hvor du får din pension, så skal du derfor ikke benytte den offentlige transport i de tidsrum, hvor folk tager til og fra arbejde. Du har gjort din pligt, og kan med god samvittighed slappe af i de tidsrum, så vi andre kan sørge for, at du også får de penge du nu engang har gjort dig fortjent til. Igen kan det nævnes. Forsinkelser hænder mere end hvad godt er, så assistance modtages med kyshånd.

Jeg er ingen hatemachine. Jeg er oprigtig når jeg her nu skriver, at jeg synes der skal være plads til os alle, men derfor kan vi godt gøre dagen lidt nemmere for hinanden.

Myldretrafikken ved vi alle eksisterer, og afgange kan desværre blive skubbet lidt i perioder. Jeg bliver dog en anelse irriteret, når man er udsat for det næsten hver evig eneste dag. Busserne kører som regel til tiden når jeg skal på arbejde, men toget er derimod oftest 5-6 minutter forsinket. Er det yderligere forsinket, så kan jeg glo langt efter min næste bus. De seneste par dage har toget kørt regelmæssigt, men så så ramler det sammen med, at busserne ikke kører til tiden.

Når jeg skal hjem, så står jeg oftest ude foran mit arbejde og venter 20-30 minutter på en bus, påtrods af at de skal køre hvert 10. minut. Dette munder altid ud i, at jeg så skal vente yderligere på et tog, medmindre jeg vælger at bruge ekstra tid i et s-tog. Når jeg så skal videre med bussen, så står jeg igen og venter 15-20 minutter på en bus, som skulle køre hvert 6-8 minut.

Én dag ringede jeg i ren kedsomhed til det nummer, som står skrevet på tidsplanen for, at høre hvor bussen blev af. Kort og godt: Myldretrafik og bus-nedbrud, hvilket giver yderligere ventetid. Det er fint, jeg har også kun ventet i 25 minutter. Jeg spurgte den stakkels dame(undskyld min lidt grove tone), om hvorfor de skriver de kører hvert 6-8 minut, når det aldrig passer. Svaret er, at jeg har åbenbart valgt et dårligt sted at arbejde, da busserne altid er gået i stykker når jeg skal hjem(hun vidste ingenting).

Med de priser man betaler for at køre med det offentlige, så forventer jeg ærligt talt en langt bedre service, end den der bliver ydet på nuværende tidspunkt. Jeg har ondt af de chauffører og kontrolløre, der dagligt skal ligge øre til en masse menneskers brok og vredes udbrud, og ikke mindst har jeg ondt af mig selv, fordi stoppet mellem hjem og arbejde hedder helvede.

Der er intet nyt i det jeg skriver, men næste gang én af jer politikere beder befolkningen om, at bruge det offentlige når vi skal rundt, så vil jeg gerne sige til mit forsvar, at jeg virkelig prøver. Det er en kamp af dimensioner, men jeg prøver. Måske i burde prøve det selv?

Tænk før i taler.